Alt du bør vide om høns

Det tager ikke lang tid at passe høns … inkluderet at indsamle æg, ja så kan det vel gøres på 10 minutter om dagen.

KLIK dig videre nedenfor … og bliv klogere på hvordan du passer og plejer dine høns.

Billedet viser Kirstines søn som holder en store høne i favnen

FAKTA OM HØNS

Ræv, mår, mus og rotter:

  • Det er vigtigt at sikre sit hønsehus/gård.
  • Det bedste net at bruge er volierenet (men også det dyreste). Ingen skadedyr kan bide det i stykker eller bare kravle igennem, da maskerne er for små.
  • Man kan også lave en netbund, så de mange fjender ikke kan grave sig op til hønsene.
  • Man kan også vælge at nedgrave hegnet rundt om gården ca. 50-70 cm.
  • Man kan også vælge blot at grave græstørv op og lægge hegnet vandret på jorden (ca. 50-70 cm) og pålægge tørvene igen, det vil få selv den ivrigste ræv til at stoppe graveriet.
  • Endvidere skal der sættes trådnet over gården for at forhindre angreb ovenfra. Dette har endvidere den fordel at man kan holde småfugle ude, så man slipper for at vinterfodre hele bestanden og måske samtidig minimerer risikoen for smitte.
  • Den billigeste og mest effektive løsning (men ikke nødvendigvis den pæneste), er at sætte stødhegn rundt om gården, hvis man sætter en tråd både for oven og for neden er man godt garderet.
  • I forbindelse med rotter er det vigtigt ikke at have foder stående fremme i hønsehuset efter mørkets frembrud. Og ligeledes sørge for at der ikke er rester af mad i gården, da dette vil tiltrække rotterne.
  • Endvidere er det en god ide ikke at have steder i nærheden af hønsene hvor rotterne kan gemme sig, fx brændestakke, da rotter ikke bryder sig om at være for længe i det åbne ad gangen.
  • Husk også at kontakte Kommunen hvis du konstaterer rotter, så vil de hjælpe dig med giftstationer og andre foranstaltninger.
  • Høns kan blive ca 10 år.
  • De bliver kønsmodne når de er ca 20 uger gamle og afhængigt af årstiden vil den unge høne begynde at lægge æg og hanen begynde at betræde hønerne.
  • Det tager ca. 3 uger fra hønen lægger sig på æggene til der kommer kyllinger.
  • Racehøns lægger 240-260 æg pr år.
  • Typisk holder de æglægnings-pause i vintermånederne.
  • Sæsonen kan forlænges ved at give hønsene kunstigt lys og derved forøge dagens længde.
  • Blot skal man huske at det er naturligt at holde pause og at pausen er med til at sikre hønen et længere liv.
  • De første æg som hønen lægger vil ofte være enten meget små eller meget store, ligesom de ofte kan være tynde i skallen.
  • Hønen lægger ofte æg i 4-6 år, derefter bliver produktionen gradvist ringere.
  • Hønen kan dog stadig lægge æg nogle år endnu, ligesom hun sagtens kan være en god rugehøne/kyllingemor.
  • Høns er fra naturens side temmelig hårdføre og er sjældent syge.
  • Bliver de meget syge vil det ofte være spild af penge at ringe efter dyrlægen.
  • Dette ikke nødvendigvis fordi man ikke vil ofre penge på dyret, men fordi der findes meget få dyrlæger der har kendskab til høns og hvis ikke det er ovre på et par dage, vil øksen derfor være et mere humant valg.
  • Nej, det mener jeg ikke – men derfør bør man alligevel have en økse eller lignende i nærheden hvis uheldet er ude og man har syge høns.
  • Dyrene bør ikke lide og kan man ikke få sig selv til det, så er der sikkert en behjælpelig nabo eller ven.
  • Hvis man har mod på selv at gøre det, findes der flere videoer på Youtube som viser hvordan aflivning foretages.
  • Husk på at slagtning skal foregå i respekt for dyret – tag kun en enkelt ad gangen.
  • Ifølge Dyreværnsloven må ingen dyr slagtes uden bedøvelse.
  • Høns bedøves nemmest ved at give dem et hård slag i baghovedet umiddelbart efter at man er uden for syns- og hørevidde af de andre høns og herefter anvende noget skarpt, f.eks. en økse og skille hovedet for kroppen, så man sikrer sig at den får en hurtig død.
  • Ja, hvorfor ikke – man skal huske at det er dyr man selv har fodret op og at de har haft et godt liv – bedre end noget andet slagtedyr.
  • Det er derfor sund fornuft at spise de overskydende unghaner og derved undgå at støtte industrien ved at købe dyr der først og fremmest har haft et kummerligt liv og desuden er hårdt presset til hurtig vækst, med store gener/smerter til følge for dyrene.
  • Hvis dyret er enten sygt eller du i forbindelse med slagtning støder på sygdomstegn bør du undlade at spise dyret.

ADFÆRD

  • Hakkeorden er et udtryk for hønsenes sociale hiraki.
  • Normalt er hanen højest i hierarkiet og han kan udnytte denne placering til at lægge sig imellem to stridende høner eller hvis en høne er meget hård ved en anden høne.
  • Det er altid de øverste i hierarkiet der har først adgang til gode steder og til føden hvis den er knap.
  • Til daglig er rangordenen ikke så synlig, da alle kender deres plads.
  • Kyllinger indtil 15 ugers alderen står uden for denne rangorden og bør kunne gå frit hos alle høns.
  • Fjerpilning kan udøves både af hønen selv og af andre høns.
  • Ofte vil det være et udtryk for kedsomhed eller stress. F.eks. vil for mange høns i en for lille gård kunne udløse fjerpilning.
  • I værste fald kan fjerpilning ende i kannibalisme.
  • At være skruk er en adfærd høner udviser når de er parate til at udruge æg.
  • Processen kan som regel fremelskes hvis man lader æg blive i reden.
  • Høns har forskellige signaler, fx er det sandsynligvis ensbetydende med nylagt æg, hvis man hører en højlydt kaglen – og såvel andre høner som hanen kan istemme kagleriet.
  • Hanen kan også udvise en form for “spinde”kaglen hvis han vil anvise god mad.
  • Der kan også lyde høje “gok-gok” lyde, som ofte skyldes uoverensstemmelser mellem hønsene.
  • En stille og venlig klukken er udtryk for god harmoni i flokken.
  • Synet: Hønsene har ikke dybdesyn og må derfor dreje hovedet ofte, for at opfatte afstande, til genæld kan de nemt finde små korn eller insekter som er lige foran dem.
  • Hørelse: Høns mangler det ydre øre, men de hører alligevel godt og kan sagtens genkende artsfæller og egne kyllinger – selv i en stor flok.
  • Lugtesans: Denne er ikke særlig udviklet, hvilket primært skyldes at denne sans ikke er nødvendig for at finde føde, men det menes at dyrene bruger den til at genkende hinanden.
  • Støvbadning har med pleje af fjerdragten at gøre.
  • Det er derfor vigtigt at hønsene har adgang til fint sand eller jord, der muliggør denne adfærd.
  • Høns der har adgang til støvbadning er som regel i stand til at holde utøj nede.
  • Med tålmodighed kan alle høns tæmmes.
  • Har man ikke har haft dem fra kyllinger af, tager processen blot lidt længere tid.
  • Men det handler først og fremmest om hele tiden at forblive rolig og venlig.
  • I første omgang opnås tillid nemmest ved at tilbyde dyrene mad af hånden og gentage dette mange gange – gerne i hugsiddende stilling, da man herved fremstår mindre truende.
  • Efterhånden kan dyrene berøres og siden tages op uden at blive opskræmte.
  • Det hele kræver tålmodighed og atter tålmodighed … men belønningen er det hele værd.

PASNING

  • Hønsehuset skal være uden træk.
  • Skal være indrettet med siddepinde der svarer til antallet af høns (ca. 5-6 pr. meter). Pinden skal være firkantet og have en trædeflade på ca. 8 cm, herved kan hønsene hvile brystet på pinden når de sover.
  • Desuden skal der være adgang til redekasse (ca. 1 redekasse pr. 3-4 høns).
  • For at lette renholdelse kan man placere et gødningsbræt under siddepinden, så er det nemt at tage brættet ud og skrabe gødningen ned i en spand.
  • Ca. 2 gange årligt er det en god ide at decinificere hønsehuset, dvs alt inventar rengøres grundigt og desinificeres.
  • Det samme gælder hvis man opdager utøj.
  • Når hønsehuset er tørt kan hønsene få adgang til huset igen.
  • Skal være rent og tørt.
  • Alt efter antallet af høns og størrelsen på huset, bør man udskifte strøelsen ca. hver 14 dag.
  • Husk at “holde” rent – og ikke “gøre” rent.
  • Hos os bruger vi Staldren, for at sikre et tørt miljø. Staldren har i øvrigt også en decinificerende effekt og er virksom mod bla. salmonella-bakterier.
  • Høns spiser mellem 50-100 g korn/fuldfoder om dagen – afhængig af størrelse på hønsene, afhængig af adgang til grønt m.v. og også afhængig af årstid.
  • Stil gerne foderet højt –  så undgås at hønsenes skraberi tilsviner kornet.
  • Indsaml æggene dagligt – på den måde holder de sig længere og du undgår samtidig at tilsvine æggene unødigt.
  • Æg kan holde sig i minimum en måned på køl og sandsynligvis meget længere.
  • Høns har brug for knuste skaller som er med til at tilføre dem calcium og derved gøre æggeskallerne stærkere.
  • Skaller og småsten hjælper hønsene med at fordøje foderet, da de jo sluger føden.
  • Kråsen kværner føden, så kroppen kan fordøje føden.
  • Placer separat trug til skaller – så tager hønsene det de har behov for.
  • Høns drikker mellem 125-300 ml vand pr. dag – afhængig af størrelse samt naturligvis temperaturforholdene.
  • Stil gerne vandet højt – så undgåes det at hønsenes skraberi tilsviner vandet.

SYGDOMME

  • Blodmider er små mider der om natten suger blod fra hønsene.
  • Kan ses ved at tørre en fugtig klud over sovepindene og bliver den rød – ja så er den god nok.
  • Kan behandles på samme måder som ved utøj og kan forebygges med god hygiejne i hønsehuset suppleret med Hemexide i støvbadning.
  • Coccidiose er parasitter der lever i tarmvæg og lever.
  • Mange høns lever med en del af disse parasitter uden at de bliver syge.
  • Ofte rammes kyllinger i alderen 2-8 uger.
  • Sygdommen viser sig som kraftig diarré og ofte blodig afføring.
  • Endvidere vil mange kyllinger have usikre bevægelser og ofte stå og hænge med lukkede øjne.
  • Kan behandles med flere forskellige præparater, men dyrlægen skal kontaktes, idet alle præparater er receptpligtige.
  • Diarré viser sig som vandig afføring og kan skyldes alvorlige sygdomme, orm eller lignende.
  • Men ofte skyldes det ændring af foder eller fugtigt vejr.
  • Det kan også skyldes for dårligt foder eller urent drikkevand.
  • Sidst men ikke mindst kan det være udtryk for bakterier. Og hvis flere høns er syge, vil det være en god ide at desinficere såvel hønsehus som hønsegård.
  • Bliver de syge vil det ofte være spild af penge at ringe efter dyrlægen.
  • Dette ikke nødvendigvis fordi man ikke vil ofre penge på dyret – men der findes meget få dyrlæger der har kendskab til høns.
  • Hvis ikke det er ovre på et par dage, vil øksen derfor være et mere humant valg – fremfor at hønsene lider.
  • Man skal ikke blive forskrækket hvis hønsene pludselig ser lidt afpillede ud når det bliver efterår.
  • Dette er ingen sygdom, men derimod helt naturligt og vil være tilbagevendende hvert år.
  • På andre tidspunkter af året kan det dog være udtryk for fejlernæring, utøj og i sjældne tilfælde kan det skyldes alvorlig sygdom.
  • Høns er hårdføre dyr, der kan klare både høje og lave temperaturer.
  • Forkølelse opstår derfor ofte på grund af træk eller fugt og kan være dødeligt for høns.
  • Hvis det opdages i tide, findes der medicin på markedet, som er virksomt.

Symptomerne er som oftest en meget høj dødelighed og vil i starten kunne ses som bl.a. fald i æglægning, fald i foder- eller vandindtagelse, luftvejssymptomer, øjenbetændelse, ophævet hoved/væskeansamlinger, diarré, samt blåfarvning af kam og hagelapper.

  • Hønselammelse angriber ofte unge høns kort før æglægning og viser sig ved lammelse af ben og eller vinger.
  • ILT (Infektiøs Laryngo Trachcitis) er en meget smitsom og ofte dødelig virus.
  • Viser sig ved at dyrene får åndedrætsbesvær og har udflåd fra øjne og næb.
  • Har du mistanke om ILT skal dyrlægen kontaktes, idet der er anmeldepligt.
  • Kalkben skyldes en mide der har taget bo på hønsenes ben (løbene).
  • Kan ses med det blotte øje, idet benene ikke længere vil være glatte og fine, men derimod meget ru og i værste fald med udvækster.
  • Kan behandles ved at påføre en tyk olie/fedt på løbene.
  • Der forefindes endvidere flere midler på markedet til bekæmpelse af problemet.
  • Hos os dypper vi dyrenes ben i almindelig madolie (med nogle ugers mellemrum) og derved kvæles miderne.
  • Newcastle disease er en sjælden men dødelig sygdom, som er meget smittefarlig.
  • Kan opdages ved at kam og hagelapper bliver mørk.
  • Hønsene får åndedrætsbesvær og diarré.
  • Hvis hønsene har orm ses det ofte tydeligt i klatterne, idet der vil være livlig aktivitet.
  • Hvis hønsene er syge af det, kan dyrlægen anvise medicin.
  • Hakket hvidløg skulle efter sigende forebygge problemet, ligesom brug af Hemexide i foderet har vist sig virksomt.
  • Salmonella er en bakterieform der kan findes i hønsenes afføring.
  • Hønsene bliver sjældent selv syge, men mennesker gør.
  • Forebyggelse sker ved regelmæssig rensning under hønsene, så de ikke lægger æg i reder der er indsmurt i afføring.
  • Det er derfor en fordel hvis alle høns sover på pind.
  • I øvrigt skal man i køkkenet opretholde en høj hygiejne og huske gennemstegning/kogning af kød og æg.
  • Der forefindes en del produkter på markedet der kan bekæmpe lus og lopper.
  • Forebyggende kan man holde en god hygiejne i hønsehuset.
  • Høns der har adgang til støvbadning er som regel i stand til at holde utøj nede.
  • Har dyrene alligevel utøj, kan øget støvbadning være et tegn derpå.
  • Hos os bruger vi Hemexide forebyggende – både i huse og støvbad.

UDSTILLING

Bedømmelsen af dyrene går udelukkende på eksteriør og dommerne bedømmer dyrene på 7 punkter til maksimalt 100 point:

  1. Livskraft, type og kropsform (30 point)
  2. Pleje og udstillingsstand (10 point)
  3. Størrelse og vægt (10 point)
  4. Ryg, vinge og halestilling (10 point)
  5. Alle hoveddele (15 point)
  6. Fjerdragten og farve (20 point)
  7. Løb og tæer (5 point)

Det er nemt at blive grebet af høns og så er det nærliggende at deltage i udstillinger, for at få sine dyr bedømt.

  • Hos Stevns Racehøns køber du kyllinger efter avlsdyr der alle er af udstillingskvalitet. Du vil derfor have en god udstillings standard på dine kyllinger.
  • Det kræver ikke så meget at udstille, først og fremmest skal man meldes ind Danmarks Fjerkræavler Forening (DFFR). Følg link til Racefjerkræ.
  • Ifølge veterinære regler skal hønsene være ringmærket for at kunne udstilles. Ringene købes af DFFR. Ringene kan ikke falde af, hvilket gør den unik og betyder at man bagefter altid vil kunne identificere dyret. Ringen skal påsættes når kyllingen er ca. 8 uger gammel, bliver den meget ældre kan man ikke få ringen på.
  • Dine dyr skal endvidere være vaccineret med Newcastle Disease, her er det vigtigt at vaccinen er givet som indsprøjtning.
  • Man kan også melde sig ind i lokale fjerkræklubber. Dette er ikke en forudsætning, men vil betyde at man kan deltage i flere udstillinger. Endvidere arrangeres der ofte fælles vaccinationsdage i lokalklubberne.

LOVGIVNING

I min kommune er reglerne som nedenfor anført. Reglerne i din kommune er sikkert identiske, men for en sikkerheds skyld foreslår Stevns Racehøns at du lige googler “regler for hønsehold (din kommunes navn)”:

 

FORSKRIFT FOR HØNSEHOLD og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold i Stevns Kommune

Denne forskrift er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 1517 af 14. december 2006, Kap. 5.

Gode råd om fuglehold

Det er rart at spise æg fra egne høns, og hønsemøg er godt til haven. Derfor synes vi i Stevns Kommune, at det er en god idé at holde høns – så længe naboerne ikke bliver generet af støj og lugt.

Tag dine nærmeste naboer med på råd. Fortæl dem, at du gerne vil holde høns og hvor du har tænkt dig at lægge hønsehus og hønsegård. Er du i tvivl kan du kontakte den lokale fjerkræavlerforening eller Stevns Kommune, Natur og Miljø.

Du kan rotte- og rævesikre hønsegården ved for eksempel at bukke ”kyllingenettet” vinkelret ud langs jorden i 50 centimeters bredde og grave det ned under jordoverfladen.

Gyldighedsområde

§ 1. Forskriften gælder for ikke-erhvervsmæssige fuglehold i byzone og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv.

§ 2. Såfremt der i gældende byplanvedtægt, lokalplan eller servitutter er bestemmelser for hold af fugle eller fjerkræ er disse fortsat gældende.

Krav til indretning og drift

§ 3. Fjerkræ- eller fugleholdets størrelse skal afpasses forholdene. Der må højst være 30 stk. høns incl. kyllinger, 120 stk. brevduer incl. unger eller tilsvarende antal af andre fuglearter.

§ 4. Det er kommunens vurdering, om et fjerkræ- eller fuglehold er afpasset forholdene, og ikke overstiger, hvad der svarer til 30 stk. høns incl. kyllinger.

§ 5. Hønsehold skal etableres med hønsehus og hønsegård, der sikrer, at hønsene ikke kan færdes frit. Hønsehus og hønsegård skal opfylde krav i “Bekendtgørelse for småhuse”. Hønsehuse og overdækket gård over 10 kvadratmeter skal anmeldes til kommunen.

§ 6. Fra hønsehus skal der være mindst 7,5 meters afstand til nærmeste nabobolig.

§ 7. Fra hønsegård skal der være mindst 2,5 meters afstand til nærmeste naboskel, med mindre der er etableret et fast og tilstrækkeligt tæt hegn i skel.

§ 8. Fjerkræ- og fugleholdet må ikke give anledning til støjgener. Kommunen kan give påbud om, at støj fra fuglehold skal afhjælpes, hvis kommunen vurderer, at støjen er til gene.

§ 9. Ved hold af hane eller hanekyllinger, eller tilfælde af støjgener i natte- eller morgentimer, skal fjerkræholdet holdes inde i mørklagt hønsehus fra solnedgang til klokken 7 morgen på hverdage og til klokken 9 morgen lørdage, søndage og helligdage. Hønsehuset kan forlanges lydisoleret.

§ 10. Udmugning skal foretages ofte, og gødningen skal håndteres på en af følgende måder:

  • Gødningen fjernes umiddelbart efter udmugningen.
  • Gødningen opbevares i lukkede beholdere.
  • Gødning der bortskaffes til dagrenovation, skal være indpakket.
  • Gødning der anvendes i haven, skal vendes i jorden samme dag, den udbringes.

§ 11. Fugleholdet må ikke fodres, så det tiltrækker rotter. Foder skal opbevares i rottesikre beholdere.

Påbud og forbud

§ 12. Stevns Kommune kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, såfremt hønse- eller fugleholdet giver anledning til væsentlige gener, forurening eller risiko herfor.

§ 13. Kan generne, forureningen eller risikoen herfor ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af forskriftet, kan Stevns Kommune nedlægge forbud mod hønse- eller fugleholdet.

Klage og dispensation

§ 14. Stevns Kommunes afgørelser i henhold til denne forskrift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 15. Stevns Kommune kan give dispensation fra reglerne i denne forskrift, hvis særlige forhold taler for det. Ansøgningen om dispensation skal være skriftlig.

Strafbestemmelser

§ 16. Overtrædelse af forskriftens §§ 3-13 kan straffes med bøde.

Ikrafttrædelse

§ 17. Forskriften træder i kraft ved kommunalbestyrelsens vedtagelse den 17.02.2011. Eksisterende fjerkræ- og fuglehold kan fortsat bestå, såfremt det ikke medfører væsentlige gener, forurening eller risiko herfor.

VIGTIGT
Grundet fugleinfluenza-varsel har vi midlertidigt stoppet alt salg af høns og kyllinger. Kontakt os for nærmere info. Følg med på vores facebook-side eller Fødevarestyrelsen.
- Grundet vintersæson klækker vi først kyllinger til marts 2017
VIGTIGT
Jeg ligger desværre syg og holder kortvarigt lukket.
Send en mail og jeg vender tilbage til dig inden for få dage.
VIGTIGT
Vi holder lukket søndag d. 27/8 grundet fødselsdag. Vi holder i stedet åbent lørdag d. 26/8 fra kl 10-15.

PÅSKENS ÅBNINGSTIDER
uden aftale
MAN d. 10/4 - kl. 10 -14
TIRS d. 11/4 - Lukket
ONS d. 12/4 - kl. 14 - 18
TOR d. 13/4 - kl. 10 - 12
FRE d. 14/4 - kl. 10 - 13
LØR d. 15/4 - Lukket
SØN d. 16/4 - kl. 10 - 13
MAN d. 17/4 - kl. 10 - 12
Ring i forvejen, hvis du søger bestemte kyllinger