Stevns Racehøns

Pasning af kyllinger

Hvad kræver det at have kyllinger


Mange er i starten lidt nervøse for at gøre noget forkert, når de kommer hjem med de nye små kyllinger.


Men faktisk er det ret enkelt, ALLE kan klare det. Kyllingerne behøver foruden vand og foder nemlig kun ekstra varme samt et bur uden træk.


Herefter er det bare at nyde kyllingetiden, for på bare 20-24 uger er kyllingerne voksne og hønerne begynder at lægge æg og hanerne at gale.

Kyllingernes trivsel

Man kan ofte høre på kyllingerne om de er veltil-passe, for så lyder der en sagte pippen. Derimod vil de pippe meget højt og vedvarende hvis noget er galt, det kan fx være at de mangler mad eller vand eller at varmen er forsvundet. Hvis kyllingerne er aktive, spiser og drikker, så er alt som det skal være. Men de er jo babyer, så de sover også meget.


Man vil ofte se at nogle af kyllinger har afføring bagi. Det meget almindeligt de første par leveuger, hvor de små kyllingers system bliver vænnet til fast føde. Afføringen er lidt klæg i starten og sætter sig fast i dunene under kloakken (numsen). En høne vil normalt klare det selv, men har man dem under varmelampe/plade så tag kyllingen op og hiv det af. Prøv at undgå brug af vand, da dette afkøler kyllingen og kan gøre den syg. Fjerner man ikke "klumpen" kan man risikere at kyllingen til sidst ikke kan komme af med afføringen og det vil være fatalt.


Hvis kyllingen sidder i længer tid med lukkede øjne og puster sig op, så har den det ikke godt og det vil oftest være mest humant at aflive den. Der kan være mange grunde til det, men en af de hyppigste er at de får trådt på hinanden. Hos Stevns Racehøns holder vi kyllingerne ca et døgn efter at de er kommet ud af rugemaskinen. Det gør vi for at sortere de svageste fra.


Mister man en kylling inden for den første uge, kan man komme og få en anden (indenfor få dage), i de tilfælde skal vi se et billede af den døde kylling.


Ved gentagne døde kyllinger ligger problemet hos jer selv og dyrlæge bør kontaktes. Vi anbefaler Hårlev Dyreklinik, der er en af de få dyrlæger i Danmark, der er kyndige på høns. Hårlev Dyreklinik er samtidig Stevns Racehøns besætningsdyrlæge

Buret

Kyllingeburet skal være så stort at kyllingerne kan søge væk fra varmen, hvis der er for varmt. Varmelampen skal hænge ca 30 cm over strøelsen, hvis kyllingerne klumper sig under lampen skal den længere ned og hvis de ligger helt ude i kanten, skal den højere op, for så er der for varmt. Anvendes en kyllingemoderkan benene reguleres og højden derved varieres.


Underlaget under lampen bør være fx spånereller lignende produkter.


Mens kyllingerne er helt små kan man give dem en siddepind på jorden, så de allerede her kan øve sig i at sidde på pind, det kan de bruge meget tid på.


Når kyllingerne er ca 3 uger gamle vil de have stor glæde af at have adgang til løbegård, da de her vil begynde at være nysgerrige på verden omkring dem.


Under bundstrøelsen er det en god ide at bruge hygiejneprodukter, så som staldren og hemex, da brugen af disse giver et sundere indeklima samt dæmper bakterier og utøj.


Kyllingerne vil også have glæde af et lille sandbad, fx et lille fad med sand (ikke tæt på varmekilden), da det er en af måderne de kan ordne fjerene/dunene på.


Fodring

Kyllingerne skal have forskelligt foder at spise, under deres oerpvækst:


Fra 0 til 8 uger skal kyllingerne have startfoder.

Fra uge 8 til 20, skal kyllingene have opvækstfoder.

Når kyllingerne er ca 20 uger gamle, er de næsten voksne og skal begynde at have æglægningsfoder.


Kyllingerne har ikke tænder og foderet ender derfor ufordøjet i kråsen. Kyllingerne skal derfor have et knusematerile til deres rådighed, fx skaller, grus mv. Hos Stevns Racehøns bruger vi grit, der samtidig indeholder kul, hvilket er godt til at holde kyllingernes maver i orden.


Husk frisk vand hver dag


Multivitamin kan tilsættes vandet en gang ugenligt, bare et par dråber pr liter vand, så man er sikker på at kyllingerne er dækket ind.


Hvis man ønsker at gøre kyllingerne tamme er det en god ide at gøre det med godbidder. Dog skal man holde lidt igen de første par uger, så kyllingernes maver lige kan vænne sig til fast føde. Kyllingerne kan lide mange ting, fx rester fra køkkenet og mange andre ting, fx melorme og hønseslik.

Ekstra varme 


Hvis kyllingerne ikke har en skrukhøne (hønemor) til at varme sig, har de behov for ekstra varme (ca 33-35 grader), et andet sted fra. 


Det kan fx være en varmelampe, enten med infrarød- eller keramisk varmepære. Hvis man har børn anbefaler vi varmelampe, da kyllingerne er fuldt synlige hele tiden.


Man kan også bruge en varmeplade(også kaldet en kyllingemoder). Denne er billigere i strøm end varmelampen og efterligner hønen, da varmen kun er direkte under pladen.


Det er en smagssag hvad man vælger, begge dele fungerer fint.


Kyllingerne skal bruge ekstra varme i de første ca seks leveuger, mest de første tre uger og mindre de sidste. Her kan med fordel bruges enlampe med spareknapda man så sparer strøm samtidig med at kyllingerne får mindre varme.


Generelt kan man sige at kyllingerne regulerer varmen selv, en stor flok kan bedre holde varmen end en lille. De skal altid have adgang til ekstra varme efter behov.

Varmefri

Kyllingerne er varmefri når næsten alle dun er skiftet ud med fjer (fuldfjerede) og det er de når de er ca seks uger gamle.


Er det meget varmt udenfor kan man afkorte perioden lidt eller nøjes med at give varme om natten.


Ligeledes kan man i perioder med koldt vejr forlænge perioden og give dem lys om natten i yderligere en uges tid.

Spørgsmål

Hvis der stadig er ubesvarede spørgsmål er i meget velkomne til atringe eller skrivetil os og så vil vi forsøge at hjælpe jer.


Angående sygdom kan vi IKKE hjælpe jer, vi anbefaler at en dyrlæge kontaktes. Akkurat som hos mennesker, kan symptomerne for det meste pege på mange forskellige ting og vi kan derfor ikke kan ikke stille en diagnose på baggrund af en beskrivelse eller et billede.


Mister man en kylling inden for den første uge, kan man komme og få en anden (indenfor få dage), i de tilfælde skal vi se et billede af den døde kylling.


Rigtig god fornøjelse med de små kyllinger.

Privatlivspolitik

OK
unsplash