.


  • Forside
  • Vores
    racer
  • Kyllinger
    Salg
  • Rugeæg
  • Foder
  • Tilbehør
    • Startpakker
    • Bundmaterialer
    • Foder- og vandtrug
    • Kyllinge tilbehør
    • Øvrigt tilbehør
    • Rugemaskiner
    • Hønsehuse
  • Salg/leje rugemaskiner 
    • Salg af rugemaskiner
    • Leje rugemaskine
  • Informationer
    • Priser
    • Hvorfor har vi ikke voksne høns
    • Kontakt
    • Gavekort
    • Vejledning om høns
    • Et kig indenfor
    • Om os
    • Nyheder

Hvorfor er det så at vi ikke har høns nær æglægning?



Vi bliver tit stillet det spørgsmål, men svaret er simpelt:



1. Det er ikke muligt at huse kyllingerne til de er nær æglægning, uden at gå på kompromis med dyrevelfærden. Årsagen er at det desværre ikke vil være muligt at holde økonomi i driften uden at stuve dyrene sammen på meget lidt plads, for at lette pasning. Vores drift er indrettet så dyrenes behov tilgodeses bedst muligt.

2. Vores høns har naturlig æglægning, hvilket betyder at de har æglægningspause om vinteren. Dette medfører at der ikke kan produceres om vinteren og dermed ville vi først have høns at sælge omkring uge 30. Men det betyder også at dyrene får tid til at restituere sig inden den nye æglægningsæson og derfor kan blive helt op til ti år gamle, hybrider bliver typisk 1-2 år gamle. Over livet lægger naturligt producerende høns faktisk flere æg end hybriderne, de er bare flere år om det.



På steder hvor der løbende kan købes høner nær æglægning, vil der ALTID være tale om industrielt fremstillede hybrider. Disse opdrættes i udlandet, under meget ringe forhold. Hos Stevns Racehøns ønsker vi ikke at støtte den type avl og vi forhandler derfor ikke hybrider.​






Hybrider sælges under forskellige navne:



Isa (brown eller warren), Lohman, Skovhøns, Sussex (lys eller mørk), Grünleger, Mørkleger, Köningsberger




Hybriders tilblivelse:



  • Forældredyrene står i tremmebure hele livet, hanerne tappes og hønerne insemineres.
  • Når kyllingerne klækkes, frasorteres og destrueres hanerne straks.
  • De næste knap 20 uger vokser de op som sild i en tønde, 15-18 pr. m2
  • Herefter gennemgår de en lang tansport til forhandlerne i Dk, de opdrættes typisk i Tyskland og Polen, dvs op til 24 timers kørsel.
  • Mange trædes ihjel under såvel opvækst som transport fordi de går så trangt



Ingen tvivl om at disse hybrider får et godt liv når de komme ud i de danske haver, men dyrevelfærd i opvækst mv mangler fuldstændigt:



  • Forældredyrene kommer aldrig videre til et bedre liv, de destrueres når fertiliteten falder.
  • Et gigantisk antal hankyllinger må lade livet. Årsagen er at de er avlet til ekstrem æglægning og derfor har en meget ringe fedtsætning og derfor ikke egnede som slagtedyr.
  • Hønsene har som sagt en meget trang opvækst hvor dyrene går 15-18 dyr pr. m2. Dette medfører at normal flokstruktur ikke tilgodeses, hvorfor hønsene fejlsocialiseres. Hybrider opfattes derfor ofte som værende meget hårde ved andre høns.
  • De er designet til at lægge æg hver dag året rundt, dette medfører at hønen bliver slidt hurtigt op og ofte kun bliver 1-2 år gammel. Til sammenligning kan andre høns (ikke hybrider) blive op imod 10 år gamle.
  • Fordi de starter æglægning tidligt, lægger for store og for hyppige æg, har de oftest brækkede brystben.


Åbningstider



​Perioden 1/4-30/9-2024

Onsdag kl. 16-18

Torsdag kl. 11-13

Søndag kl. 11-13


Hjemmesiden opdateres dagligt.


Perioden 1/10-24 - 28/2-25

Ingen fast telefon/åbningstid. Vi har åbent efter aftale, men kun pr. mail eller SMS. Foder mv kan stilles frem og afhentes alle dage efter aftale. Hjemmesiden opdateres dagligt.


Perioden 1/3-31/3-2025

Lørdag kl.11-13

Øvrige dage i marts måned efter aftale



Kontakt



Email;

kontakt@stevnsracehoens.dk


Tlf. 71 78 27 61


Adresse:

Pilehavevej 4, 4660 St. Heddinge


Du må påregne ventetid, hvis her er mange (primært weekends)


​SE nr 36 28 16 85


Handelsbetingelser webshop



Betaling



Der kan betales kontant og med mobilepay. Vi tager desværre ikke kort.


MobilePay nr. 21010



Kirstine



Indehaver



Cassandra



Datter og medhjælper