Lovgivning



  • I min kommune er reglerne som nedenfor anført. Reglerne i din kommune er sikkert stort set identiske, men for en sikkerheds skyld foreslår Stevns Racehøns at du lige googler “regler for hønsehold (din kommunes navn)”:


  • FORSKRIFT FOR HØNSEHOLD og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold i Stevns Kommune

    Denne forskrift er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 1517 af 14. december 2006, Kap. 5.

    Gode råd om fuglehold

    Det er rart at spise æg fra egne høns, og hønsemøg er godt til haven. Derfor synes vi i Stevns Kommune, at det er en god idé at holde høns – så længe naboerne ikke bliver generet af støj og lugt.

    Tag dine nærmeste naboer med på råd. Fortæl dem, at du gerne vil holde høns og hvor du har tænkt dig at lægge hønsehus og hønsegård. Er du i tvivl kan du kontakte den lokale fjerkræavlerforening eller Stevns Kommune, Natur og Miljø.

    Du kan rotte- og rævesikre hønsegården ved for eksempel at bukke ”kyllingenettet” vinkelret ud langs jorden i 50 centimeters bredde og grave det ned under jordoverfladen.

    Gyldighedsområde

    § 1. Forskriften gælder for ikke-erhvervsmæssige fuglehold i byzone og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv.

    § 2. Såfremt der i gældende byplanvedtægt, lokalplan eller servitutter er bestemmelser for hold af fugle eller fjerkræ er disse fortsat gældende.

    Krav til indretning og drift

    § 3. Fjerkræ- eller fugleholdets størrelse skal afpasses forholdene. Der må højst være 30 stk. høns incl. kyllinger, 120 stk. brevduer incl. unger eller tilsvarende antal af andre fuglearter.

    § 4. Det er kommunens vurdering, om et fjerkræ- eller fuglehold er afpasset forholdene, og ikke overstiger, hvad der svarer til 30 stk. høns incl. kyllinger.

    § 5. Hønsehold skal etableres med hønsehus og hønsegård, der sikrer, at hønsene ikke kan færdes frit. Hønsehus og hønsegård skal opfylde krav i “Bekendtgørelse for småhuse”. Hønsehuse og overdækket gård over 10 kvadratmeter skal anmeldes til kommunen.

    § 6. Fra hønsehus skal der være mindst 7,5 meters afstand til nærmeste nabobolig.

    § 7. Fra hønsegård skal der være mindst 2,5 meters afstand til nærmeste naboskel, med mindre der er etableret et fast og tilstrækkeligt tæt hegn i skel.

    § 8. Fjerkræ- og fugleholdet må ikke give anledning til støjgener. Kommunen kan give påbud om, at støj fra fuglehold skal afhjælpes, hvis kommunen vurderer, at støjen er til gene.

    § 9. Ved hold af hane eller hanekyllinger, eller tilfælde af støjgener i natte- eller morgentimer, skal fjerkræholdet holdes inde i mørklagt hønsehus fra solnedgang til klokken 7 morgen på hverdage og til klokken 9 morgen lørdage, søndage og helligdage. Hønsehuset kan forlanges lydisoleret.

    § 10. Udmugning skal foretages ofte, og gødningen skal håndteres på en af følgende måder:

  • Gødningen fjernes umiddelbart efter udmugningen.
  • Gødningen opbevares i lukkede beholdere.
  • Gødning der bortskaffes til dagrenovation, skal være indpakket.
  • Gødning der anvendes i haven, skal vendes i jorden samme dag, den udbringes.

§ 16. Overtrædelse af forskriftens §§ 3-13 kan straffes med bøde.

Ikrafttrædelse

§ 17. Forskriften træder i kraft ved kommunalbestyrelsens vedtagelse den 17.02.2011. Eksisterende fjerkræ- og fuglehold kan fortsat bestå, såfremt det ikke medfører væsentlige gener, forurening eller risiko herfor.

§ 11. Fugleholdet må ikke fodres, så det tiltrækker rotter. Foder skal opbevares i rottesikre beholdere.

Påbud og forbud

§ 12. Stevns Kommune kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, såfremt hønse- eller fugleholdet giver anledning til væsentlige gener, forurening eller risiko herfor.

§ 13. Kan generne, forureningen eller risikoen herfor ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af forskriftet, kan Stevns Kommune nedlægge forbud mod hønse- eller fugleholdet.

Klage og dispensation

§ 14. Stevns Kommunes afgørelser i henhold til denne forskrift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 15. Stevns Kommune kan give dispensation fra reglerne i denne forskrift, hvis særlige forhold taler for det. Ansøgningen om dispensation skal være skriftlig.

Strafbestemmelser